Rejseguide til Kosovo – seværdigheder, transport og anden rejseinfo

Rejseguide til Kosovo – seværdigheder, transport og anden rejseinfo

Kosovo er en af de yngste nationer i verden. Som del af det gamle Jugoslavien har Kosovo gennemgået en voldsom historie siden 90’erne og frem til i dag.

Den historie vil uden tvivl gennemsyre din rejse til det lille land i Balkan. Den ældre befolkning husker tydeligt, hvordan krigen med geværer og bomber har lydt i gaderne. Seværdighederne er derfor også direkte præget af krigen.

Men Kosovo er ikke kun krig og konflikt – langt fra. Du kan her få noget hjælp til at finde de skønneste seværdigheder, naturoplevelser og meget mere.

Seværdighederne

Det gamle Jugoslavien var på mange måder et skønt samfund. Her kunne muslimer, jøder og kristne leve i sameksistens uden at voldte enorme problemer med fremmedhad eller hadforbrydelser.

Jugoslavien blev også anset som et af de få kommunistiske/socialistiske samfund, som rent faktisk fungerede. Mange venstreorienterede søgte til Jugoslavien for at finde det samfund, som kunne vise, at en kommunistisk stat faktisk godt kan fungere.

Denne historie kan man tydeligt se på Kosovos seværdigheder. Det kunne være den overdådige katolske Moder Theresa Katedral. I et land med næsten 90 % muslimer virker det besynderligt, at der i 2007 startede et byggeprojekt, hvor en gigantisk katedral skulle bygges.

Det skyldes, at religionen ikke dyrkes fanatisk i Kosovo, hvorfor der er plads til en stor katolsk katedral. Noget vi kunne lære af i Danmark, hvor vi stadig mangler en stor Moské.

Udover katedralen, skal man se Newborn monumentet. Det etnografiske museum er også helt oplagt for at kunne kortlægge den vilde historie og folkevandringerne igennem landet.

Ret morsomt er det også, at man kan finde en Bill Clinton statue i Kosovo. Derudover skal du se fodbold på en lokal bar eller cafe. Overalt i Balkan er man begejstret for sport og særligt fodbold.

Natur og transport

Kosovo er et lille land. Rejser du rundt i hele Balkan vil du bemærke, at det i Kosovo er væsentlig nemmere komme omkring. Størrelsen på landet er betydeligt mindre en f.eks. Serbien, men infrastrukturen er også væsentlig bedre – og stadig billig!

Du finder ikke smukke strande som i Kroatien eller Montenegro. Du finder derimod rig mulighed for at vandre rundt i Prizren eller vandre langs vandløb i Pec. Det lille land byder på bjerge, frodig natur og rig mulighed for at møde de lokale på vandre- og teltture.

Husker man at smile og rejse med et åbent sind, bliver du med garanti inviteret med ind på en kop te eller måske noget brændevin.

Sport

I hele det gamle Jugoslavien havde sporten en enorm betydning. Og de var utrolig dygtige til sport. Rejser du i Kosovo og Balkan, vil de lokale med sorg i stemmen kunne fortælle, hvordan Danmark tog deres plads til EM i 1992. Jugoslaverne var favoritter til at gå videre fra puljen og måske endda snuppe guldet.

Indenfor basket er de gamle jugoslaviske lande – herunder også Kosovo – blandt de bedste i Europa. Du finder store NBA-stjerner fra de gamle jugoslaviske lande.

Volleybold, håndbold og boksning er også stort i Kosovo. De har store boksestjerner som Aziz Salihu og Besim Kabashi.

Bliver du inviteret ind på te, er der helt oplagt at diskutere noget sport – hvis du altså selv er sportsinteresseret.

Aktiv historie

Som dansker glemmer vi meget ofte, at den sidste krigsperiode i Europa ikke var anden verdenskrig, men borgerkrigene i Jugoslavien. Krigene i Jugoslavien strakte sig over mere end 15 år. Der er fredeligt i dag og intet at frygte for turister. Men vi skal blot 20 år tilbage i tiden for at finde Kosovokrigen, hvor der faldt bomber, og skud blev affyret i gader.

Derudover er det kun små 15 år siden, at Kosovo startede med at regere som en selvstændig stat. Den historie kan du ikke undgå at snakke med de lokale om eller læse om på museer.

Kosovo seværdigheder – syv seværdigheder der er værd at se i Kosovo

Kosovo er et land de færrest danskere har besøgt. Det er synd, for der er virkelig mulighed for mange spændende oplevelser i det lille Balkanland.

Kosovo

Kosovo er en stat på Balkanhalvøen med en befolkning på omkring to millioner mennesker, der hovedsageligt er etniske albanere. Der findes dog også en række andre etniske gruppe i landet, der har et areal på ca. en fjerdedel af Danmark. Hovedstaden og den største by i Kosovo hedder Pristina. I Pristina bor omkring en halv million indbyggere.
Kosovo erklærede sig som en uafhængig stat i 2008, er anerkendt af en lang række andre lande, heriblandt Danmark men er dog ikke officielt anerkendt af FN.
Der benyttes i øvrigt euro i Kosovo, selvom landet ikke er medlem af EU.

Historien

Kosovo har en lang historie som område, men ikke en særlig lang historie som selvstændig nation. Landet har tidligere været en del af det store osmanniske rige, blev siden en del af Serbien og Titos Jugoslavien. I 1974 gav præsident Tito selvstyre i Kosovo i forbindelse med gnidninger mellem serberne og albanerne i området. Selvstyret blev ophævet igen i 1989. I slutningen af 1990’erne udbrød Kosovokrigen, der bestod først af en konflikt mellem serbere og albanske separatister og siden en intervention fra NATOs side, der stoppede krigen. Kort efter blev den første præsident for Kosova valgt, men altså først i 2008 godkendte Kosovos parlament en uafhængighedserklæring.

Kosovo Museum

I Kosovo har du som besøgende mulighed for at få rigtig mange oplevelser og besøge en række seværdigheder. I hovedstaden Pristina findes landets nationalmuseum med navnet Kosovo Museum. Det er bygget i 1949, og indeholder spændende effekter og god beskrivelse af hele Kosovos historie. Museet er desuden meget aktivt i at foretage og støtte arkæologiske udgravninger.

Newborn monumentet

Også i hovedstaden Pristina findes Newborn monumentet. En skulptur der blev afsløret den 27. februar 2008, dagen hvor landet rev sig fri fra Serbien, og monumentet symboliserer Kosovos uafhængighed. Skulpturen består af bogstaverne i ordet Newborn, og er ekstremt populært at blive fotograferet ved.

Bill Clinton statue

Bill Clinton var præsident i USA under Kosovo krigen, og hovedmanden bag NATOs indblanding i krisen. Som tak for Clintons indsats er der både navngivet en Bill Clinton Boulevard og rejst en status af amerikaneren i Pristina. Specielt statuen er en stor turistattraktion, og meget populær. Der er tale om status på hele tre meters højde, der syner meget markant.

Klokketårnet Sahat Kulla

Midt i det historiske og kulturelle område af Pristina findes klokketårnet Sahat Kulla. En bygning med stor kulturel, historisk og arkitektonisk værdi. Et sted der også er interessant for udsigten fra tårnet, og absolut er værd at besøge.

Old Bazaar of Petja

I byen Peja, der er Kosovos fjerdestørste, skal du opleve Old Bazaar of Peja. Et marked, der blev etableret helt tilbage i det osmanniske rige. Her kan du få alt både i håndværk, men også landbrugsvarer og andre madvarer. Markedet er flere gange blevet ødelagt under krige, men er genopbygget, og absolut et besøg værd.

Sinan Pasha Mosque

I byen Priznen er det værd at besøge moskeen Sinan Pasha Mosque. Et smukt og spændende, også da man derfra får et overblik over det meste af byen. Moskeen er bygget i 1615, og det er spændende at sætte sig ind i stedet historie.

Our Lady of Ljevis

I samme by som moskeen Sinan Pasha Mosque bør man som besøgende ei Kosovo også besøge den kristne kirke Our Lady of Ljeviš. Et smukt bygningsværk, der er på FNs liste med fredet steder. Stedet har været brugt til religiøse aktiviteter siden antikken, og har en fascinerende historie, der er værd at udforske.

Byen Peja

Peja er den største by i det vestlige Kosovo, og findes ved foden af rugovabjergene. Byen er smukt beliggende og har mange interessante steder, der bør blive udforsket. Blandt andet bør du ligge vejen forbi de nærliggende vandfald, hvor det også er muligt at opleve nogle virkelig interessante grotter. Kosovo har generelt en fascinerende historie og mange smukke og interessante steder at besøge.